HjerneKærlig
v/Ane Blaabjerg
Ergoterapeut med specialiseret viden om hjernen
– særligt når udvikling, trivsel eller adfærd udfordrer hverdagen.
Udviklingshandicap | Traumer | Sanser | Autisme | ADHD | VISO-specialist
Med mere end 10 års erfaring i at støtte mennesker med diagnoser, traumer og udviklingshandicap er det blevet tydeligt for mig, hvor stor en forskel det gør, når vi ikke kun ser på adfærden - men også forstår, hvad der kan ligge bag reaktionerne. Det er den erfaring, jeg nu bruger til at hjælpe familier, der står midt i uro, konflikter, bekymringer eller følelsen af ikke helt at vide, hvad næste skridt er. Jeg har udviklet mit forløb HjerneKærlig afklaring for forældre til børn med særlige behov. I forløbet hjælper jeg familier, der står midt i en hverdag med tvivl, bekymringer og svære situationer.
Jeg hjælper dig og din familie...
- Gennem observation og analyse af barnets måde at sanse, føle og tænke på
- Til en dybere forståelse af barnets tankegang og kognitive niveau
- Så I ved hjælp af målrettet rådgivning og simple værktøjer - oplever en dagligdag med mere ro og overskud.
Jeg tilbyder også supervision, foredrag, temadage og kurser til fagpersoner. Min tilgang er praksisnær, og jeg gør en dyd ud af at formidle om menneskers adfærd koblet til hjernens funktioner på en simpel måde, der gør det konkret og overførbart til netop jeres hverdag.

"Målet er klart - det er borgerne, der skal mærke forskellen"
Ane Blaabjerg


